Snurretop

 

snurretop-4

 

 

 

 

 

Snurretop kan laves enkelt af en grenskive og et stykke rundstok.

Du skal bruge:
Skive af rund gren, gerne tørret så der undgås revner under tørringen, diameter f.eks. 3 – 5 cm tykkelse 1 – 2 cm. Er greneskiven ikke rund kan den gøres rund, ved med en passer at markere midten og omkredsen, og så hakke/skære det overskydende af. Rundstok, diameter 6 eller 8 mm til almindelig snurretop, 8 mm til snurretop med snorretræk, længde 5 – 9 cm. Træbor 6 eller 8 mm.

Sådan gør du:
Bor et 6 eller 8 mm hul i midten af grenskiven. Rundstokstykket gøres spids i den ene ende, brug kniv eller blyantspidser, spidsen skal sidde i midten. Sæt stykke i grenskiven og snurretoppen er færdig.

bbkonfirma-029Snurretop også laves af købte hjul, en skive af en tyk rundstok eller af hjul, man har lavet med et hulbor.

 

 

 

 

bbkonfirma-032Der kan laves et håndtag til snurretop, så den kan få ekstra fart på.
Materialer:
Snurretop med rundstok på 8 mm.
Træstykke f.eks. 2 x 4 x 15 cm.
Træbor 3,5 mm, ca. 10 mm og ca. 20 mm. Snor længde ca. 60 cm, f.eks. nylonsnor.
Sådan gør du:
Bor et 18 – 22 mm hul i den ene ende og et 9 – 10 mm hul som går på tværs af det store hul.
Snit håndtaget til, så det er behageligt at holde om.
Snurretoppen kommes i det lille hul og der bores et 3,5 mm hul i rundstokken, hvor den kan ses gennem det store hul.
I den ende der skal trækkes i snoren, kan være en løkke eller være bundet et lille grenstykke eller en træperle.
Snorens anden ende kommes ind i hullet i rundstokken, mens den sidder i håndtaget, for at undgå snorens ende flosser, kan der sætter et lille stykke tape eller en nylonsnorende kan smeltes sammen med ild.
Snurretoppen drejes rundt, så snoren vikles om.

030

Så er der klar til snurretop konkurrencen.

“3, 2, 1 fuld skrue”, træk i snoren og snurretoppen sættes i gang.

 

 

bbkonfirma-023

 

Snurretoppe kan også snittes.
Snit den i enden af et grenstykke.
Det kræver omhyggelighed, der skal være symmetri.
Når først toppen er savet eller snittet af grenstykket, er det svært at snitte mere, så kan der kun laves finjusteringer.
Obs. Tyngdepunktet skal være lavt.img028

 

 

 

 

Skriv et svar