Category Archives: Gåpind

Gåpind

thumb_gaa_pind1

 

 

 

 

Når legetøjet skubbes hen ad gulvet, drejer hjul med figur rundt. Det fungerer på den måde, at figuren er sat på et hjul, som ligger på et kørehjul og derved drejer rundt.

Materialer
Der bruges friske og tørre grene

  • Tværpind, frisk gren tykkelse ca 3-4 cm, længde ca 23 cm
  • 2 kørehjul: diameter ca 5-6 cm, tykkelse ca 1,5 cm
  • 1 vandret hjul: diameter ca 8 cm, akselhul 9 mm
  • Gren til at skubbe med: længde 60-70 cm, tykkelse, 2-3 cm, forholdsvis lige, med gerne med en bøjning i den ene ende, så der er et håndtag
  • Figur, frisk grenstykke
  • 8 mm rundstok, ca 10 cm
  • Kniv, træbor bl.a. 8 og 9 mm, trælim
Arbejdsgang
Tværpind
Lav et akselstykke i hver ende til hjulene: sav spor hele vejen rundt om grenen, ca. 3 cm fra hver ende, dybde ca. 5 mm ( Det er lettere at få en lige flade, dér hvor hjulene skal støde op imod, hvis der saves og ikke snittes, men pas på ikke at save for dybt ). Snit akselen i enderne i en tykkelse på ca. 14 mm.

Hjul
Lav hjulene og tilpas kørehjulenes akselhul til akslens størrelse. Bor et lille hul i akslen lidt uden for hjulene og sæt en træsplit i, så hjulene bliver siddende, se tegning.

hjulsamling

 

 

 

 

 

Skubbegren
Sav grenen til at skubbe med i en længde, der passer til størrelsen på det barn, der skal have legetøjet.
Spidse enden til og bor et hul midt i tværpinden, som skubbepinden kan sættes i, diameter 12 – 14 mm.
Bor et 8 mm hul i tværpinden. Sæt rundstokken i med lim.
Rundstokken skal gå lodret op.
Sæt det vandrette hjul på rundstokken, således at hjulet hviler på rundstokken.

Figuren
Snit figuren og bor et 9 mm hul 5 – 6 cm op i bunden af figuren. Lim figuren på det vandrette hjul lige over midterhullet.
Det kan være nødvendigt at gøre hullet i figur eller hjul mere lige, og måske lidt større, så at figuren bedre kan dreje rundt.

Fra “Bevægeligt Legetøj i Træ” med tilladelse fra forlaget Olivia.