Snittefest i Danmark er en årlig festival for arbejde med skærende håndværktøj, blev afholdt første gang i august 2015.
Snittefest blog klik her. eller facebook klik her.
Author Archives: admin
Dørhammer/bankespætte
Når der trækkes i snoren vipper spætten ind og banker på træstykket.
I bogen “Snittede småfugle” er der også nogle anvisninger på at lave fugle med bevægelse, her er en af dem. I shoppen er det muligt at købe et bankespættekit Shop.
Fin som dørhammer, døren vil forstærke lyden.
Snit en spætte uden næb.
Snit næb og lim det i boret hul.
Bor et hul (8 eller 10 mm) foran på spætten og sæt et rundstokstykke i hullet.
I et halvt stammestykke bores 3 huller (8 – 10 mm),
Det mellemliggende træ kan fjernes med stemmejern eller kniv, så der laves et aflangt hul helt igennem.
På bagsiden af stammestykket laves en hulning med huljern, fra det aflange hul og ned, så træksnoren ikke kommer i klemme.
Bor et 2 – 2,5 mm hul fra siden gennem stammestykket .
Kom spætten i det aflange hul for at finde ud af, hvor tæt den skal sidde på stammen, så den kan vippe og ramme med næbbet.
Marker herefter med et søm, hvor der skal bores hul på vippepinden.
Sæt spætten løst fast med sømmet, overskydende rundstok markeres og saves af (se næste tegning).
Bor hul yderst i rundstok og bind en snor i hullet.
Spætten sættes på plads, sæt sømmet ind og prøv om det fungerer inden sømmet hamres fast.
Bind en perle eller grenstykke i enden af snoren.
Bor hul øverst i stammestykket og skru bankespætten op.
Lav hjernevridere i træ
Lav hjernevridere i træ
Forlaget Aslak og Frank Egholms udgivelse er en spændende og interessant bog for dem der elsker at løse opgaver og samtidig arbejde i træ.
70 sider. Sælges gennem salgside.
Bogen giver ideer til en hel række hjernevridere/puslerier, du selv kan lave. Puslerier hører ind under det man på engelsk kalder ”mechanical puzzle”.
Et pusleri kan defineres som et objekt, der består af en eller flere dele og indeholder et problem, som skal løses ved manipulation, ved hjælp af logik, ræsonnement, erkendelse og fingerfærdighed.
Mange af puslerierne i bogen er enkle opgaver, hvor de fleste kan være med, men der er også udfordringer, hvor hjernen som lovet i overskriften, virkelig skal på arbejde.
Ved flere af opgaverne, er der hjælp i form af løsningstips og går det helt i hårknude eller er tålmodighedstærsklen overskredet, er der løsninger at finde i bogen.
Det er sjovt, fascinerende og udfordrende at prøve at løse puslerier, ofte kan det der ser let ud, vise sig at være svært, og det som virker uløseligt, være såre simpelt, når altså blot man finder/kender løsningen!
Interessen for puslerier er ikke ny, der findes antikke eksemplarer som blandt andet er lavet til konger og kejsere i fine forarbejdninger.
Hjerne og hænder arbejder sammen i fremstillingsprocessen og når opgaverne skal løses. Det er en god læreproces.
Modellerne i bogen er til inspiration, der er mange muligheder for at skabe sit helt eget særpræg/design.
Det vil helt sikkert vække interesse, når pusleriopgaverne præsenteres for familie og venner.
Das Glück kann in einem Holzstöckchen liegen Märchen
Ein Märchen von Hans Christian Andersen
Das Glück kann in einem Holzstöckchen liegen
Jetzt will ich eine Geschichte vom Glück erzählen. Wir alle kennen das Glück: einige sehen es jahraus, jahrein, andere nur in gewissen Jahren, an einem einzelnen Tage, ja, es gibt sogar Menschen, welche es nur ein einziges Mal im Leben sehen; aber sehen tun wir es alle.
Nun brauche ich nicht zu erzählen, denn jeder weiß es, daß unser Herrgott das kleine Kind bringt und es einer Mutter in den Schoß legt; das kann in dem reichen Schlosse und in der Wohnung des Wohlhabenden geschehen, aber auch auf freiem Felde, wo der kalte Wind weht – aber nicht jeder weiß, und dennoch ist es gewiß, daß unser Herrgott, wenn er das Kind bringt, auch eine Glücksgabe für dasselbe mitbringt; aber diese liegt nicht in die Augen fallend neben ihm, sie liegt irgendwo auf der Erde, wo man sie am wenigsten zu finden erwartet, und doch findet sie sich immer; das ist das Erfreuliche. Sie kann in einen Apfel gelegt sein, und sie war es für einen Gelehrten, welcher Newton hieß. Der Apfel fiel, und da fand er sein Glück. Kennst du die Geschichte nicht, so bitte den, der sie kennt, sie dir zu erzählen; ich habe eine andere Geschichte zu erzählen, und das ist eine Geschichte von einer Birne.
Es war einmal ein armer Mann, welcher in Armut geboren, in Armut groß geworden war und in Armut sich verheiratet hatte. Er war übrigens seines Handwerks ein Drechsler und drechselte vorzugsweise Stöcke und Ringe für Regenschirme, aber er lebte nur von der Hand in den Mund.
“Ich finde nimmer das Glück!” sagte er. Dies ist eine wirklich wahre Geschichte, und man könnte das Land und die Stadt nennen, wo der Mann wohnte; aber das kann ja gleichgültig sein.
Die roten sauren Vogelbeeren wuchsen als schönster Schmuck rings um Haus und Garten. In letzterem stand auch ein Birnbaum, aber er trug nicht eine einzige Birne, und dennoch war das Glück in diesen Birnbaum gelegt, es lag in den unsichtbaren Birnen.
Einstmals stürmte nachts der Wind ganz fürchterlich. Die Zeitungen erzählten, daß eine große Diligence, vom Sturm erfaßt, vom Wege in die Höhe gehoben und wie ein Lappen zu Boden geworfen worden sei. Da konnte denn wohl auch leicht ein starker Ast von dem Birnbaum gebrochen werden.
Der Ast wurde in die Werkstatt gelegt, und der Mann drechselte zum Scherz aus demselben eine große Birne und noch eine große, dann eine kleinere und endlich einige ganz kleine.
Der Baum mußte doch einmal Birnen tragen, sagte der Mann und gab sie seinen Kindern, um damit zu spielen.
Zu den notwendigsten Bedürfnissen in einem Lande, wo es oft regnet, gehört allerdings ein Regenschirm. Das ganze Haus hatte zu gemeinschaftlichem Gebrauch nur einen einzigen. Wehte der Wind zu stark, so schlug der Regenschirm um; ja, er brach sogar ein paarmal ab, aber der Mann setzte ihn gleich wieder gehörig instand; aber verdrießlich war es doch, daß der Knopf, welcher ihn zusammenhalten sollte, wenn er nicht aufgespannt war, gar zu oft absprang oder der Ring, welcher um ihn gelegt war, zerbrach.
Eines Tages sprang der Knopf. Der Mann suchte nach ihm auf dem Fußboden und faßte da eine der allerkleinsten gedrechselten -Birnen welche die Kinder bekommen hatten, um damit zu spielen,
“Der Knopf ist nicht zu finden,” sagte der Mann, “aber dieses kleine Ding kann es wohl auch tun!” Er bohrte also ein Loch hinein, zog eine Schnur hindurch, und die kleine Birne schloß gut in den zerbrochenen Ring. Das war in der Tat der beste Halter, welchen der Regenschirm je gehabt hatte.
Als der Mann nun im nächsten Jahre Regenschirmstücke nach der Hauptstadt schicken sollte, wohin er dergleichen lieferte, legte er auch ein paar der gedrechselten kleinen Birnen mit einem halben Ringe bei und bat, sie zu probieren, und so kamen dieselben nach Amerika. Dort merkte man bald, daß die kleine Birne viel besser als irgendein Knopf hielt; und nun verlangte man von dem Kaufmann, daß alle nachfolgenden Regenschirme mit einer kleinen Birne geschlossen sein sollten.
Nun brauche ich nicht zu erzählen, denn jeder weiß es, daß unser Herrgott das kleine Kind bringt und es einer Mutter in den Schoß legt; das kann in dem reichen Schlosse und in der Wohnung des Wohlhabenden geschehen, aber auch auf freiem Felde, wo der kalte Wind weht – aber nicht jeder weiß, und dennoch ist es gewiß, daß unser Herrgott, wenn er das Kind bringt, auch eine Glücksgabe für dasselbe mitbringt; aber diese liegt nicht in die Augen fallend neben ihm, sie liegt irgendwo auf der Erde, wo man sie am wenigsten zu finden erwartet, und doch findet sie sich immer; das ist das Erfreuliche. Sie kann in einen Apfel gelegt sein, und sie war es für einen Gelehrten, welcher Newton hieß. Der Apfel fiel, und da fand er sein Glück. Kennst du die Geschichte nicht, so bitte den, der sie kennt, sie dir zu erzählen; ich habe eine andere Geschichte zu erzählen, und das ist eine Geschichte von einer Birne.
Es war einmal ein armer Mann, welcher in Armut geboren, in Armut groß geworden war und in Armut sich verheiratet hatte. Er war übrigens seines Handwerks ein Drechsler und drechselte vorzugsweise Stöcke und Ringe für Regenschirme, aber er lebte nur von der Hand in den Mund.
“Ich finde nimmer das Glück!” sagte er. Dies ist eine wirklich wahre Geschichte, und man könnte das Land und die Stadt nennen, wo der Mann wohnte; aber das kann ja gleichgültig sein.
Die roten sauren Vogelbeeren wuchsen als schönster Schmuck rings um Haus und Garten. In letzterem stand auch ein Birnbaum, aber er trug nicht eine einzige Birne, und dennoch war das Glück in diesen Birnbaum gelegt, es lag in den unsichtbaren Birnen.
Einstmals stürmte nachts der Wind ganz fürchterlich. Die Zeitungen erzählten, daß eine große Diligence, vom Sturm erfaßt, vom Wege in die Höhe gehoben und wie ein Lappen zu Boden geworfen worden sei. Da konnte denn wohl auch leicht ein starker Ast von dem Birnbaum gebrochen werden.
Der Ast wurde in die Werkstatt gelegt, und der Mann drechselte zum Scherz aus demselben eine große Birne und noch eine große, dann eine kleinere und endlich einige ganz kleine.
Der Baum mußte doch einmal Birnen tragen, sagte der Mann und gab sie seinen Kindern, um damit zu spielen.
Zu den notwendigsten Bedürfnissen in einem Lande, wo es oft regnet, gehört allerdings ein Regenschirm. Das ganze Haus hatte zu gemeinschaftlichem Gebrauch nur einen einzigen. Wehte der Wind zu stark, so schlug der Regenschirm um; ja, er brach sogar ein paarmal ab, aber der Mann setzte ihn gleich wieder gehörig instand; aber verdrießlich war es doch, daß der Knopf, welcher ihn zusammenhalten sollte, wenn er nicht aufgespannt war, gar zu oft absprang oder der Ring, welcher um ihn gelegt war, zerbrach.
Eines Tages sprang der Knopf. Der Mann suchte nach ihm auf dem Fußboden und faßte da eine der allerkleinsten gedrechselten -Birnen welche die Kinder bekommen hatten, um damit zu spielen,
“Der Knopf ist nicht zu finden,” sagte der Mann, “aber dieses kleine Ding kann es wohl auch tun!” Er bohrte also ein Loch hinein, zog eine Schnur hindurch, und die kleine Birne schloß gut in den zerbrochenen Ring. Das war in der Tat der beste Halter, welchen der Regenschirm je gehabt hatte.
Als der Mann nun im nächsten Jahre Regenschirmstücke nach der Hauptstadt schicken sollte, wohin er dergleichen lieferte, legte er auch ein paar der gedrechselten kleinen Birnen mit einem halben Ringe bei und bat, sie zu probieren, und so kamen dieselben nach Amerika. Dort merkte man bald, daß die kleine Birne viel besser als irgendein Knopf hielt; und nun verlangte man von dem Kaufmann, daß alle nachfolgenden Regenschirme mit einer kleinen Birne geschlossen sein sollten.
Snittede småfugle
Snittede småfugle
Frank Egholm
Småfugle med vingerne ind til kroppen, er rigtig gode som snitteemner.
Børn fra ca. 11 år og voksne kan snitte fugle. Det er selvfølgelig udfordrende første gang man skal snitte en fugl, men anden gang er det allerede lettere, og som man siger, øvelse gør mester.
Snittet i tørt lindetræ og ud fra klodser, hvor fuglen er savet i profil, gør det forholdsvis enkelt.
Lind er snittevenligt blødt træ, men anden blød træsort f.eks. poppel eller rødel kan også bruges.
Fuglen sættes dekorativt på f.eks. et stykke drivtømmer og kan males.
En skarp kniv og udskåret klods, så er det tid til en hyggelig snittestund.
64 sider, masser af foto og rigt illustreret.
Læseprøve
Fotograf Lillian Egholm
Illustrator Lillian Egholm
Layout Lillian og Frank Egholm
Trykt i Danmark på svanemærket papir
Udgivet juli 2016.
Til salg gennem min salgsside.
Bogen er også udgivet på engelsk og hollandsk.
Se vejledning i at lave en bankespætte/dørhammer.
………………………………………………………………
Uddrag af anmeldelse fra bladet Håndværk og Design:
Bogen er overskueligt bygget op og det er hurtigt at finde de oplysninger og instruktioner man skal bruge for at komme i gang. Bogen giver en fin indføring i, hvordan man kommer ig gang med at snitte fugle som er naturtro. der er i indledningen et par gode afsnit om sikkerhed og forskellige snittegreb. Derefter kommer en rigtig god indføring i, hvordan man step-by-step laver en fugl. Herefter kommer en lang række gode ideer at arbejde videre med fuglesnitteriet.
Uddrag af biblioteksvurdering:
Hvis man går med en lille træsnitter i maven, kan man i denne bog finde inspiration og teknikker til at snitte fugle. Børn kan være med fra ca. 11 år, og bogen er både for øvede og nybegyndere.
Forfatteren gennemgår i denne bog, hvordan man kan skabe snittede småfugle i bløde træsorter som lind og poppel. Han gennemgår udstyr, sikkerhed og teknikker, herunder hvordan man skaber individuelle udtryk gennem næb, vinger og øjne samt eventuel maling af fuglene. Bogen er illustreret med fotos, der foruden at vise teknikker også inspirerer til, hvordan man kan udstille sine fugle fx på pinde og i uroer, reder eller fuglehuse.
En fin snittebog med gode instruktioner i både tekst og billeder.
…………………………..
Video som viser fugl blive snittet med hjælp af snittesæde.
…………………………………
Indhold
Snittede småfugle Optegning Sav fuglen ud Sikkerhed Snitteteknikker
Snitning af fugl Næb Vinger Hale Øjne Malede fugle Mal dompap Mal blåmejse Ben og siddested Ben Uden ben Fugl på pind Fugl på rede Fugl på halvstamme Komposition Redekasse Fugleuro Vippefugle Smykketræ og andre ideer Bankespætte Titte ud fugl Skabeloner Snittesæde Boganmeldelser Forhandlere, inspiration og tak Om forfatteren
Luck may lie in a pin Fairytale
A fairytale by Hans Christian Andersen
A Story Told For My Young American Friends
I’ll tell you a story about luck. All of us know what it is to be lucky. Some know good luck day in, day out; others only now and then in their lucky seasons; and there are some people who know it only once in a lifetime. But luck comes at some time or other to us all.
Now I needn’t tell you what everyone knows, that it’s God who puts little children in their mother’s lap; maybe in a nobleman’s castle, maybe in a workingman’s home, or maybe in the open field where the cold wind blows. What you may not know, though it’s just as true, is that when God leaves the child he always leaves it a lucky piece. He doesn’t put this where the child is born, but tucks it away in some odd corner of the earth where we least expect it. Yes, you can rest assured that it always turns up, sooner or later, and that is nice to know.
This lucky piece may turn out to be an apple. That was the case with one man, a scholar called Newton. The apple fell into his lap, and his luck came with it. If you don’t know the story, get someone to tell it to you. I’ve a different story to tell, about a pear.
Once there was a man born poor, bred poor, and married without a penny. By the way, he was a turner by trade, but as he made nothing except umbrella handles and umbrella rings, he earned only enough money to live from hand to mouth.
“I’ll never find my luck,” he used to say.
Now this is a Gospel true story. It really happened. I could name the man’s county and his town, but that isn’t important. Wild service berries, with their red, sour fruit, grew around his house and garden as if they were the richest ornament. However, in the garden was also a pear tree. It had never borne fruit; yet the man’s luck lay hidden in the tree, in the shape of a pear not yet to be seen.
One night the wind blew in a terrible gale. In the next town men said that the great mail coach was lifted from one side of the road to the other as easily as a rag, so it was not to be wondered at that a large branch was torn from the pear tree. The branch was brought into the workshop and, just as a joke, the turner made from it wooden pears, big, little, and middle-sized.
“For once my tree has borne pears,” he smiled, and gave them to his children for playthings.
Among the necessities of life are umbrellas, especially in lands where it rains a lot. But the turner’s family had only one umbrella between them. When the wind blew hard, their umbrella would blow inside out. Sometimes it would break, and luckily the man knew how to mend it. However, with the button and loop that held the umbrella closed, things went from bad to worse. The button would always fly off just as they thought they had the umbrella neatly folded.
One day it popped off, and the turner hunted for it everywhere. In a crack of the floor he came across one of the smallest pears he had given his children for a toy.
“If I can’t find the button,” he said, “I’ll make this do.” He fitted a string through it, and the little pear buttoned up the umbrella to perfection. It was the best umbrella fastener that ever was seen.
The next time the turner sent umbrella handles and umbrella rings to the city, he added several of the small wooden pears. They were fitted to a few new umbrellas, and put with a thousand others on a ship bound for America. Americans catch on very quickly. They saw that the little pears held better than the other umbrella buttons, and the merchant gave orders that all the umbrellas sent to him henceforth should be fastened with little wooden pears.
There was work for you – thousands of pears to be made for all the umbrellas that went to America. The turner turned them out wholesale, until the whole pear tree was used up making little wooden pears. They brought pennies that grew into dollars. There was no end to the money he made.
“My luck was in that pear tree all along,” the man said. Soon he had a great factory with plenty of workmen to help him. Now that he always had time for joke he would say, “Good luck may lie in a pin.”
And I who tell this story say so too, for it’s a true proverb in Denmark that if you put a white pin in your mouth you’ll be invisible. But it must be the right sort of pin, a lucky piece from God’s own hand. I have one of them, and whenever I come to America, that new world so far away and yet so near me, I’ll always carry that pin. Already my words have gone there. The ocean rolls toward America, and the wind blows that way. Any day I can be where my stories are read, and perhaps see the glitter of ringing gold – the gold that is best of all, which shines in children’s eyes, or rings from their lips and the lips of their grown-ups. I and in all my friends’ homes, even though they don’t see me. I have the white pin in my mouth.
And luck may lie in a pin.
I’ll tell you a story about luck. All of us know what it is to be lucky. Some know good luck day in, day out; others only now and then in their lucky seasons; and there are some people who know it only once in a lifetime. But luck comes at some time or other to us all.
Now I needn’t tell you what everyone knows, that it’s God who puts little children in their mother’s lap; maybe in a nobleman’s castle, maybe in a workingman’s home, or maybe in the open field where the cold wind blows. What you may not know, though it’s just as true, is that when God leaves the child he always leaves it a lucky piece. He doesn’t put this where the child is born, but tucks it away in some odd corner of the earth where we least expect it. Yes, you can rest assured that it always turns up, sooner or later, and that is nice to know.
This lucky piece may turn out to be an apple. That was the case with one man, a scholar called Newton. The apple fell into his lap, and his luck came with it. If you don’t know the story, get someone to tell it to you. I’ve a different story to tell, about a pear.
Once there was a man born poor, bred poor, and married without a penny. By the way, he was a turner by trade, but as he made nothing except umbrella handles and umbrella rings, he earned only enough money to live from hand to mouth.
“I’ll never find my luck,” he used to say.
Now this is a Gospel true story. It really happened. I could name the man’s county and his town, but that isn’t important. Wild service berries, with their red, sour fruit, grew around his house and garden as if they were the richest ornament. However, in the garden was also a pear tree. It had never borne fruit; yet the man’s luck lay hidden in the tree, in the shape of a pear not yet to be seen.
One night the wind blew in a terrible gale. In the next town men said that the great mail coach was lifted from one side of the road to the other as easily as a rag, so it was not to be wondered at that a large branch was torn from the pear tree. The branch was brought into the workshop and, just as a joke, the turner made from it wooden pears, big, little, and middle-sized.
“For once my tree has borne pears,” he smiled, and gave them to his children for playthings.
Among the necessities of life are umbrellas, especially in lands where it rains a lot. But the turner’s family had only one umbrella between them. When the wind blew hard, their umbrella would blow inside out. Sometimes it would break, and luckily the man knew how to mend it. However, with the button and loop that held the umbrella closed, things went from bad to worse. The button would always fly off just as they thought they had the umbrella neatly folded.
One day it popped off, and the turner hunted for it everywhere. In a crack of the floor he came across one of the smallest pears he had given his children for a toy.
“If I can’t find the button,” he said, “I’ll make this do.” He fitted a string through it, and the little pear buttoned up the umbrella to perfection. It was the best umbrella fastener that ever was seen.
The next time the turner sent umbrella handles and umbrella rings to the city, he added several of the small wooden pears. They were fitted to a few new umbrellas, and put with a thousand others on a ship bound for America. Americans catch on very quickly. They saw that the little pears held better than the other umbrella buttons, and the merchant gave orders that all the umbrellas sent to him henceforth should be fastened with little wooden pears.
There was work for you – thousands of pears to be made for all the umbrellas that went to America. The turner turned them out wholesale, until the whole pear tree was used up making little wooden pears. They brought pennies that grew into dollars. There was no end to the money he made.
“My luck was in that pear tree all along,” the man said. Soon he had a great factory with plenty of workmen to help him. Now that he always had time for joke he would say, “Good luck may lie in a pin.”
And I who tell this story say so too, for it’s a true proverb in Denmark that if you put a white pin in your mouth you’ll be invisible. But it must be the right sort of pin, a lucky piece from God’s own hand. I have one of them, and whenever I come to America, that new world so far away and yet so near me, I’ll always carry that pin. Already my words have gone there. The ocean rolls toward America, and the wind blows that way. Any day I can be where my stories are read, and perhaps see the glitter of ringing gold – the gold that is best of all, which shines in children’s eyes, or rings from their lips and the lips of their grown-ups. I and in all my friends’ homes, even though they don’t see me. I have the white pin in my mouth.
And luck may lie in a pin.
* * * END * * *
Krympeæsker
Krympeæsker
Krympebokse, krympeæske, på svensk krymp burka, på engelsk shrink pot.
Et friskt træstykke udhules, i bunden laves en rille hvor i der indsættes en bund lavet af tørt træ. Når det friske træstykke tørrer, vil det krympe, så bunden sidder fast.
En spændende snitte mulighed som også er med i “Den Store Snittebog”
Bor et hul i friskt gren/stammestykke.
Træstykket udhules ved at skrælle indenfra, indtil en trætykkelse på lidt under 1 cm.
Der bores et hul i friskt træstykke.
Træstykket udhules til siden er ca 1 cm tyk. Det er godt at bruge en længere smal kniv.
Der er lavet/snittet en rille, se tegning. Det kan gøres med spidsen af en kniv, gerne en mindre kniv. Når rillen laves med knivspids vil den blive mere spids indad og være lidt skråt op ad.
Bunden som er lavet af tørt træ og passer til rillen, presses op så den sidder ved rillen.
Når “æsken” træstykket tørrer vil træet krympe og bunden komme til at sidde fast i rillen.
Evt. låg laves i tørt træ efter æsken er tør.
Slibning
Her er et nogle engelske videoer, som viser hvordan man sliber. Der er mere om slibning på vej.
Den Store Snittebog
Den Store Snittebog
Af Frank Egholm
En fremragende og omfattende introduktion til alle, som skal snitte for første gang. Men også en skattekiste for den avancerede.
Her vises, hvordan børn og voksne kan få noget sjovt og spændende ud af snitning.
Ud over de generelle principper (egnede træsorter, værktøj, sikkerhedsaspekter, snitteteknikker) indeholder bogen et væld af idèer og inspiration til legetøj, figurer, smykker, pyntegenstande og redskaber.
Slip fantasien løs med kniv og træ. Enkelt og ligetil!
200 sider, 290 fotos, 110 illustrationer
mere end 80 snitteideer
Fotografer Per Rasmussen og Lillian Egholm
Illustrator Lillian Egholm
Layout: Thomas Neuerer, Verlag Freies Geistesleben, Tyskland
Trykt i Tyskland.
Pris 288,00 kr.
Salg gennem salgside, i boghandel, Linaa, Danmarks Naturfredningsforening og andre steder.
Udgivet 1. oplag april 2015, 2. oplag oktober 2016
Bestil/lån på bibliotek.dk klik her.
Bogen er også udgivet på tysk.
…………………………………………………………………………………………
Uddrag af anmeldelse:
Frank Egholms store snittebog er fuld af fornøjelige figurer, brugsgenstande og fiffigt legetøj. Her er snitteopgaver og inspiration at hente både for absolutte begyndere, for avancerede og for lærere og pædagoger. Denne bog bør nærstuderes at enhver børnefamilie, i enhver skole og fritidsordning. Giv også en til bedstemor, så hun har noget at hygge sig med de lange vinteraftner.
Se også anmeldelse på folkeskolen.dk klik her.
…………………………………………………………………………………………
Bogens indhold:
Indledende afsnit:
Snitning, Sikkerhedsregler, Sikkerhedsudstyr, Snittekniv, Træ, Snitteteknikker, Praktiske tips, Snitning og højtlæsning.
Dyrefigurer:
Fugl med vinger ad barkspåner eller fjer, Fugl af lige grenstykke, Fugl med spånhale, Fugl af tofarvet træ, Fugl snittet i grenende, Naturtro fugl, Gris og hund, Delfin, Sæl, Slange, Dyr og figurer ud fra grenformer, Opretstående dyr.
Spil:
Kastegris, Spillebrikker til tre på stribe, Befri mus og krokodille, Tårnet fra Hanoi, Undgå forbindelse.
Legetøj:
Racerbil, Snurretop, Snurretop af grenskive, Håndtag til snurretop, Snurretop af agern, Rytmestave, Fløjte af pilebark, Vægt, Svingpjatter, Teater og figurer, Små figurer, Byggeklodser, Indisk Flitsbue, Ide til nisselandskab, Rangle med snittet kugle, Trommeslager og skiløber, Brændehugger og smed, Pop op figur. Vippelegetøj, Bager.
Smykker:
Forskydelig knude, Hjerte, Sværd, Delfin (også som ørering), Ranglesmykke.
Trætrylleri:
Magisk træ, Usynlig skrift på bark, Rangle med glaskugle.
Dekorative ting til huset: Skovsvamp, Stjerne, Grantræ, Lygtemænd, Figur af grantopdeling, Nisse med lang næse, Sjove figurer, Figur med påsatte arme, “Evighedsblomster”, Barksnitterier, Billedramme.
Til haven:
Planteskilte, Blomsterpind, Indiansk trækost.
Køkkenting:
Køkkenrulleholder, Udhuling af grenstykke, Æggebæger, Servietring, ring til spejdertørklæde, fingerring. Magnetfigur til køleskab.
Praktiske ting til huset:
Håndtag og garderobeknopper, Knagerække, Hængeknage og smykketræ, Nøglering, Blyant, Lysestage, Små skilte, Krokodilleklemme, Lille Barkæske, Blomsterskjuler, Krympeboks, Streg/ridsemål.
Siddemøbler:
Snitteskammel, Taburet eller stol med fletsæde.
Lav puslerier i træ
Lav puslerier i træ – hovedbrud og hjernevridere
e-bog 130 sider
Forfatter Frank Egholm
Udfordringer til hjerne og hænder
Bogen indeholder anvisninger på fremstilling af en række forskelligartede puslerier.
Hovedbrud, hjernevridere og puslerier er betegnelser, der kan bruges om opgaverne, på engelsk hører de ind under det man kalder Mechanical Puzzle.
Et pusleri kan defineres som et objekt, der består af en eller flere dele og indeholder et problem, som en person skal løse ved manipulation, ved hjælp af logik, ræsonnement, erkendelse, held og/eller fingerfærdighed.
Mange af puslerierne i bogen er enkle opgaver, hvor alle kan være med i forsøget, men der er også nogle, som er vanskelige at løse.
Ved flere opgaver er der hjælp i form af løsningstips og går det helt i hårknude eller er tålmodighedstærsklen overskredet, står løsningerne, med enkelte undtagelser, beskrevet bagerst.
Det er sjovt, fascinerende og udfordrende at prøve at løse puslerier, ofte kan det der ser let ud, vise sig at være svært, og det som virker uløseligt, være såre simpelt, når altså blot man finder/kender løsningen!
Hjerne og hænder bruges, i fremstillingsprocessen og når opgaverne skal løses.
Ved mange af modeller er der ideer og inspiration til alternative udformninger. Det er bare med at eksperimentere.
Det vil helt sikkert vække interesse, når pusleriopgaverne præsenteres for familie og venner.
Bogen er pdf fil, kan læses som to sider, en side eller fortløbende. To sides visning passer fint til bogens format, når der bruges en pc. Det er også mere overskueligt, at se to sider samtidig.
Det er tilladt at printe siderne ud, så kan de evt. sættes i samlemappe.
Pris 90 kr. salgsside klik her
